Episode Details

Back to Episodes
Emil Prenter: I teatret kan man komme helt ud i det menneskelige sinds afkroge

Emil Prenter: I teatret kan man komme helt ud i det menneskelige sinds afkroge

Published 3 years, 11 months ago
Description
Mød Emil Prenter, et af Danmarks store skuespillertalenter

Den 31-årige skuespiller Emil Prenter regnes, som en af sin generations største talenter. Netop nu høster han lutter roser for sine præstation i titelrollen som Erasmus Montanus på Aarhus Teater.

”Emil Prenter er ganske forrygende flamboyant og øretæveindbydende bedrevidende”, skriver Jyllands Posten.

”Aarhus Teater råder i Emil Prenter over ét af dansk teaters allerstørste talenter lige nu”, skriver Morten Buckhøj.

Og selv skrev vi på POV: ”Emil Prenter fyrer den af som Erasmus Montanus i sæson-premieren på Aarhus Teater. Han har energi og overskud, charme og humor til at spille den selvfede og snobbede Rasmus Berg, der efter sin uddannelse på universitetet i København vender tilbage til landsbyen. Her påstår Erasmus Montanus, at jorden er rund.”

Emil Prenter blev færdiguddannet på som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i København. Han har medvirket i Riget på Det Kongelige Teater, Selvtægt på Teater Momentum, inden han blev fast i ensemblet på Aarhus Teater, hvor han blandt andet har spillet med i forestillingerne Orestien, Teaterkoncert C.V. Jørgensen , Ordet, Cabaret og A Clockwork Orange. Emil Prenter har også medvirket i TV2-serien Sex og på Netflix i serien Skruk. "Jeg er et menneske som alle andre mennesker, som bare arbejder med skuespil. Jeg prøver bare på at være," siger Prenter i podcasten.

"Teatret er et sindssygt fedt rum, hvor man kan få lov til at give den gas og komme helt ud i det menneskelige sinds afkroge," siger han også:<

"Man kan få lov til alt."

Ole Blegvad har - efter premieren på Erasmus Montanus – mødt den talentfulde skuespiller til en samtale om Holberg, moderne dramatik, og om fremtiden for dansk teater, der i år fejrer 300 år.
Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us