Episode Details
Back to EpisodesIskold jul podcast snigpremiere
Description
Kay får splinter af et forhekset spejl i øjet og i hjertet. Alt, hvad han ser, bliver grimt. Hans hjerte fryser til is. Snedronningen bortfører ham og tager ham med til sit slot på Nordpolen. Gerda må ud i verden for at finde Kay.
H.C. Andersens eventyr Snedronningen er en rejse gennem sne og kulde. En fortælling om trofasthed, kærlighed og håb.
I denne uges episode af PORTRÆT møder du scenografen Benjamin la Cour og forfatteren Kim Fupz Aakeson.
I årets juleudstilling på Frederiksborg møder du nemlig kostumerne fra Det Kongelige Teaters opsætning af Snedronningen i Ulvedalene og på Moesgaard. Kim Fupz Aakeson havde dramatiseret eventyret. Forestillingen blev set af næsten 80.000 mennesker.
Kostumerne er skabt af Ida Marie Ellekilde, og forestillingens scenografi var bygget op omkring et stort øje. Til vores udstilling har scenografen Benjamin la Cour derfor skabt et stort, pulserende øje, der spejler og forvrænger både rummet og os selv.
Du kan også se smukke illustrationer til Snedronningen fra H.C. Andersens Hus i Odense. Fra Frederiksborgs egen samling har vi portrætter af H.C. Andersen sammen med tegninger og papirklip. Og så kan du sætte dig ved kaminen og hygge dig med eventyrbøger.