Episode Details

Back to Episodes
#29 En hjernetumor, to små børn og håbet om mere tid. Kasper og Christina Brønd Nansen

#29 En hjernetumor, to små børn og håbet om mere tid. Kasper og Christina Brønd Nansen

Published 2 days, 6 hours ago
Description
Kasper var på vej hjem for at hente børnene, da et epileptisk anfald ændrede familiens liv. Det var i juni 2024. 

En scanning viste en tumor i hjernen, og efter operationen fik han diagnosen astrocytom grad 4. Kasper har siden været igennem to operationer, strålebehandling og to former for kemoterapi. Ved optagelsen nærmer det sig to år siden hans seneste operation, og han går til kontrolscanning hver tredje måned.

I denne episode af Hjernetumorliv fortæller Kasper og hans hustru, Christina Brønd Nansen, om at være børnefamilie med alvorlig sygdom. De har to børn på fem og syv år, og Kasper er i dag en del af Hjernetumorforeningens bestyrelse.

Samtalen handler om frygten for nye anfald, om at bære mere, end man kan holde til, og om at finde et sprog, så selv små børn kan være med i samtalen.

Men også om at komme tættere på hinanden og finde håb i en usikker fremtid.Du kan blandt andet høre om:

✔️ Diagnosen astrocytom grad 4, behandlingerne og tilbagefaldet, der kom, da Kasper ellers havde fået det bedre.

✔️ Frygten for nye epileptiske anfald, også når hverdagen ser rolig ud.

✔️ Christinas erfaringer som pårørende og belastningen, der endte med en sygemelding.

✔️ Bjørnene i fars hoved – familiens måde at tale med børnene om sygdommen på.

✔️ At komme tættere på hinanden og tale mere åbent om det svære.

✔️ De fortællinger og perspektiver, der har hjulpet Kasper med at finde håb og nærvær.

Hjernetumorforeningen: https://www.hjernetumorforeningen.dk/ 

Podcasten er produceret af HjernetumorForeningen
Støttet af Kræftens Bekæmpelse
Vært og redaktør: Charlotte Heje Haase/Din Podcast
Cover: Charlotte Manstaedt
Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us