Episode Details
Back to Episodes
Er Hvepseredden fløjet for tæt på sladdersolen?
Description
Kort før den her historie skulle udkomme, hørte journalist Johanna Kinnock et rygte, der skulle ændre den drastisk. Et rigtig juicy rygte om to kvinder, der lever af at sprede rygter.
Det gør de i en podcast med mere end 30.000 lyttere om ugen. Hvepsereden, hedder den. Den bliver lavet af Fie Nygaard og Laura Krebs, som hver uge viderebringer sladder om kendte danskere – om affærer, kroppe og hemmelige børn. Rygterne kommer fra Reddit og venners venner og bliver ikke tjekket.
Hvepsereden har et større publikum end mange etablerede medier, men ingen af de forpligtelser, der følger med at være et medie. I hvert fald ikke endnu. Men fra januar i det nye år skal en ny medieombudsmand kunne rejse sager mod “alternative medieaktører” som Hvepsereden, der bringer ubekræftede rygter.
Så hvor længe endnu tør Hvepsereden sladre? Johanna Kinnock mødtes med de to kvinder for at stille dem det spørgsmål og for at snakke med dem om, hvilken rolle sladder egentlig kan, må og bør spille i et samfund. Men undervejs i interviewet opdagede hun, at de to kvinder var uenige om en hel del af svarene.
Og kort efter hørte hun et rygte om, at Hvepseredens fremtid måske er afgjort, længe før medieombudsmanden når at blande sig.
Bliv medlem af Zetland til en valgfri pris
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.