Episode Details

Back to Episodes

#21 - At turde tage sin drøm alvorligt – også når kroppen er 60+

Season 2 Episode 12 Published 7 months ago
Description

Skriv til Gimlierne

Drømmen behøver ikke have en udløbsdato. Sammen med Morten løfter vi låget på en rå og ærlig rejse fra de første DU’s til EM- og VM-guld – og hele vejen til CrossFit Games.

Han fortæller, hvordan gnisten i 2013 langsomt blev til et mål, der var stort nok til at sige jobbet op, flytte på båd og investere helhjertet: en coach til programmering og sparring, en vægtløftningscoach, fast fysioterapi og fast sportsmassage. Altså: fuldtidsatlet. 
 
Det lyder som en drøm for os, der elsker CrossFit. Men drømmen har også en bagside. Ensomhed. Fravalg. Stilhed. Og alligevel – når datteren står blandt publikum og er stolt, og når Coach Emil bliver rørt over en præstation, så giver det hele mening.

 “Go for it.”

Selv når du er +60 stopper retten til at drømme ikke.

Morten tager os med hele vejen. Også der, hvor livet på en båd midt i en isvinter kræver, at man hakker sig fri om morgenen. Og videre til næste kapitel: en ny ejendom i Præstø.

Han deler sine bedste hacks til konkurrencedage – fra at spise, når intet vil ned, til at reagere køligt på dommerkald og fejl uden at spilde energi. Vi kommer bag kulisserne på EM i Lissabon og VM i Budapest, hvor afvikling, sammenhold og skarp taktik skabte momentum. Og vi taler åbent om fairness og rammevilkår for masters, herunder tilgængelighed af hormonbehandling på tværs af lande.

Undervejs mærker man rivaliseringens brændstof, ensomheden i et soloprojekt og den særlige glæde, når en gammel svaghed endelig knækker – den første stabile ring muscle-up, rolige skift i en tung metcon eller en hel workout, hvor alt spiller.

Hvis du er 40+, 50+ eller 60+ og overvejer at jagte noget stort, så ligger der her en praktisk og jordnær køreplan: Sig målet højt. Få en coach. Træn smart. Byg rutiner. Vær tålmodig med kroppen og lyt til kroppen. Selvom man tror, at man er 21 år, fortæller fysikken noget andet. 

Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us