Episode Details

Back to Episodes

Blindhedens historie 5: Livet på institution

Season 10 Episode 5 Published 1 year ago
Description

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode.

Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fra tidligere elever på skolen kan man støde på en hård tilværelse med vold og pædagogik, der bestemt ikke ville gå an i dag.  

I 1960'erne sagde børnenes forældre fra, og det indledte en udvikling, hvor man prioriterede, at børn med blindhed og synsnedsættelse blev inkludereret i folkeskolen. Spørgsmålet er så, om den almindelige folkeskoles blindepædagogiske evner er tilstrækkelige?

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us