Episode Details

Back to Episodes
28-årig politikersøn sigtet for kvælningsdrab

28-årig politikersøn sigtet for kvælningsdrab

Season 1 Episode 347 Published 1 year, 4 months ago
Description

Politiet mener, at det er en 28-årig politikersøn, der står bag drabet på en 24-årig kvinde i Grenå. Ekstra Bladets udsendte krimireporter, Jens Anton Havskov Hansen, har været ude i lokalsamfundet og har blandt andet talt med en nær ven af familien. Den 28-årige, der er søn af et tidligere mangeårigt folketingsmedlem, nægter sig skyldig.

Vi runder også den nye sag om Fasar Raja, der blev kendt i TV2-dokumentaren 'Den sorte svane' - Fasar og hans bror bliver nu anklaget for at have brugt firmakontoens penge på fornøjelser, blandt andet pornohjemmesiden Onlyfans.

Afhørt sender alle hverdage med seneste nyt fra den kriminelle underverden. I den seneste uge har du blandt andet kunnet høre om den overvågningsvideo, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, fra sagen om den 35-årige mand, der i starten af maj brutalt blev likvideret, mens han sad i sin bil sammen med en kun 12-årig pige. 

Vi har også dækket det gennembrud, der er sket i sagen om den 26-årige polske mand, som blev fundet død i en kloak i Aarhus, og endelig har vi været omkring Forsvarets skandalesager, der både rummer våbensjusk, vold og voldtægtssager.

Vært: Karoline Noer.

Produceret og klippet af: Mathias Stilling.

Lyddesign: Søren Gregersen.

Programansvarlig: Rasmus Søgaard.

Redaktør: Knud Brix.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us