Episode Details

Back to Episodes
Korsholm & Larsen: Det ser sort ud for den grønne trepart

Korsholm & Larsen: Det ser sort ud for den grønne trepart

Published 1 year, 9 months ago
Description
I denne POVcast går politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tæt på den grønne trepart - hvad går den ud på, hvad var formålet, og hvorfor ser det ud til, at Mette Frederiksen er tæt på at tabe sit prestigeprojekt på gulvet. Og dermed selve SVM-regeringen, vurderer de to politiske eksperter. Den grønne trepart skal – for nu at citere regeringen selv - understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Eller sagt på en anden måde. Hvordan begrænser vi landbrugets kvælstofudledning - med landbruget ved hånden? Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Men det knirker i samarbejdet. Reelt er de fælles forhandlinger, der skulle være begyndt, kuldsejlet - og minister for den grønne trepart Jeppe Buus er på overarbejde. Hør mere i POVcasten - og læs mere i Frank Korsholms analyse. Hør desuden Frank Korsholm og Bjarke Larsen diskutere om der overhovedet er et parti ved navn Moderaterne tilbage - og desuden sagen om de mange socialdemokratiske borgmestre, der forlader deres poster ved næste kommunalvalg.
Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us