Episode Details

Back to Episodes
SUPERLIGA PREVIEW:  Kølige Kvistgaarden, ‘Topscorer Tonni’ og assistkongen Serginho

SUPERLIGA PREVIEW: Kølige Kvistgaarden, ‘Topscorer Tonni’ og assistkongen Serginho

Published 1 year, 5 months ago
Description
Panel: Azad Corlu & Rasmus Monnerup. Vært: Gisle Thorsen.
Partnere: Arbejdernes Landsbank og TV 2 PLAY

Superligaens to mest formstærke mandskaber mødes søndag i Herning. Både FC Midtjylland og Viborg har hentet ti point i de seneste fire kampe, og det giver det imødesete midtvestjyske derby et ekstra krydderi.

I Superliga-sammenhæng har Viborg ikke slået FC Midtjylland siden 31. oktober 2015 - dengang spillede en vis Jakob Poulsen på midtbanen for FC Midtjylland.

Rivalmødet er en af seks kampe i en interessant spillerunde, hvor der er noget nær målgaranti i Farum, når FC Nordsjælland og Brøndby mødes. Vi skal tilbage til 2012 for at vinde det seneste målløse opgør mellem de to i det nordsjællandske.

Der er også nærmest målgaranti, når Tonni Adamsen spiller for tiden. Topscorer Tonni er brandvarm med ti mål i sine seneste seks kampe i Superligaen og i Europa.

Vi diskuterer, hvordan Lyngby mon sætter en stopper for ham, ligesom vores eksperter kommer med gode råd om, hvordan AGF kan stoppe Randers’ Simen Nordli i fredagens derby i Aarhus. Nordli har været igennem en forunderlig forvandling og lyser virkelig op i det kronjyske.

Til at tale om de seks kampe i 10. runde af Superligaen har vi sat følgende hold:
  • Rasmus Monnerup, fodboldtræner med UEFA’s højest licens, scout for landsholdet og fodboldfaglig redaktør på Mediano.
  • Azad Corlu, assistenttræner i 1. divisionsklubben FC Roskilde og tidligere professionel fodboldspiller i blandt andet Brøndby.
  • Vært er Gisle Thorsen, journalist og Superliga-redaktør på Mediano.
Vi taler i rækkefølge om:
  • Indledning (00:01:56)
  • AGF-Randers FC (00:13:35)
  • FC Midtjylland-Viborg (00:31:14)
  • AaB-Sønderjyske (00:46:57)
  • Silkeborg-Lyngby (01:01:46)
  • Vejle-FC København (01:16:26)
  • FC Nordsjælland-Brøndby (01:34:50)
Hør i dagens Superliga Preview blandt andet om:
  • Eksperternes forventninger til lørdagens derby i Aarhus
  • Hvorfor det kører for Serginho
  • To store kampe for skadesplagede FC Midtjylland
  • Oprykkermøde i Aalborg
  • AaB's kvaler i midterforsvaret - hvordan løser de det problem?
  • Lyngbys udtryk
  • Tonni Adamsen som nutidens Morten Nordstrand
  • Vejle med ny træner, men med de samme gamle problemer
  • Onugha eller Cornelius i front for FCK?
  • Andreas Hansens sæson i FC Nordsjælland-målet
  • Et muligt systemskifte i Brøndby?
Vil du med til vores live-arrangement i Randers op til AGF-Randers torsdag d. 26.9. kl. 17-19 på Cepheus Park, så skriv til kontakt@mediano.nu. Du må også godt tage ledsager med.

Vores partnere
Relevante links
Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us