Episode Details

Back to Episodes
Her hviler Tipsbladet - Det 75 år gamle blad udkom i dag for sidste gang

Her hviler Tipsbladet - Det 75 år gamle blad udkom i dag for sidste gang

Published 2 years, 1 month ago
Description
Med Svend Gehrs, Sebastian Stanbury & Thomas Pyndt. Vært: Peter Brüchmann I dag fredag d. 26. januar udkommer Tipsbladet for sidste gang. En institution i dansk fodbold lukker efter 75 år. Vi har samlet et panel for at mindes. For at hylde. Og for at beskrive, hvad Tipsbladet var. Panelet består af:
  • Svend Gehrs - fodboldens stemme igennem generationer og en mand, der kan huske, hvad Tipsbladet har betydet.
  • Thomas Pyndt, der var ansat i næsten 25 år på Tipsbladet og i dag fortæller sine historier på Mediano.
  • Og endelig Sebastian Stanbury, der var 10 år på Tipsbladet, inden han i 2022 skiftede til Mediano.
Hør i udsendelsen blandt andet om:
  • Tipsbladets fødsel i 1948
  • De mest gyldne år i 70erne og 80erne
  • De største personligheder
  • Når Svend Gehrs rejste til England med ti x Tipsbladet i bagagen
  • Vendepunkterne
  • Betting
  • Fremtiden og den store kamp mellem bold.dk og Tipsbladet
  • Og meget andet
Det skal siges, at tipsbladet.dk stadig findes som et digitalt medie med et noget andet afsæt end det trykte blad. Så det, vi taler om i udsendelsen, er fodboldmagasinet, fodboldbladet, den trykte bibel, der har publiceret så mange store øjeblikke af fornem fodboldjournalistik og fine fortællinger. På papir. Udsendelsen er ikke skabt for at tale om Dansk Tipstjeneste, der var med ved fødslen. Om better collective, der nu ejer tipsbladet.dk og den nye ejers forhold til spil og betting. -- Vi har ikke nogen partner på udsendelsen. Så vi kunne have placeret den i Støt Mediano, men den udkommer altså i Medianos hovedkanal. Det gør vi et antal gange om året, hvor vi giver den normale partnerplads til et pro-bono-formål – og sager, som vi synes er vigtige. I dag giver vi pladsen til Alkohol & Samfund. Det er en del af det, vi kalder Fodboldens Public Service. Du vil undervejs høre et klip fra vores besøg hos Alkohol & Samfund og det stammer fra denne video, vi har lavet om samarbejdet Relevante links
Listen Now

Love PodBriefly?

If you like Podbriefly.com, please consider donating to support the ongoing development.

Support Us